2020 – et år der ikke går i glemmebogen

Trods et anderledes år for os alle, en anden hverdag og anderledes jul – vil dette år være helt specielt for os. 2020 har nemlig været et år, hvor vi endelige har fået gang i salget af vores Nordic Soil vodka. Den store lancering, blev der dog sat en stopper for. I stedet har vi brugt tiden på at udforske, være innovative og prøve nye ting i vores destilleri. Vi kan derfor glæde jer med, at vi arbejder på at raffinere vores eksisterende men også kommende nye produkter. 

Starten af 2020 bragte med sine kølige vinternætter og det tidlige forår, tanker på en varm kaffe, og selvfølgelig en god likør. En kaffe likør, der er perfekt til hyggen i den mørke tid. Med sommerens sol og besøg til stranden, blev vi inspireret af en af strandens gaver – strandarve. En lille plante med noter af agurk, blev omdrejningspunktet for drømmen om et nyt produkt, nemlig en Gin. Sensommerens søde æbler, gjorde os kreative og vi er netop i gang med at lagre en æblebrændevin, som vi glæder os til at åbne op for i 2021. Derudover har vi godt gang i batch no. 3 af vores Nordic Soil Vodka. Processer vi stadig arbejder på at effektivisere og perfektuere.

Derfor har dette år på flere punkter været helt specielt for os. Midt i det hele, kan vi heldigvis glæde os over, at vi har gode takter og kommende produkter, som vi glæder os til at introducere jer for til næste år både i butikker, men også til de kommende arrangementer.

Vi glæder os til at give jer nogle uforglemmelige oplevelser i et forhåbentligt mere normalt 2021.

Rigtig glædelig jul og godt nytår til dig og din familie fra alle os.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *